Events fra COOK&TALK

WEBER GRILL SOM COOK&TALK

Grillen skal ikke bare opleves som en måde at lave mad på, mens vi nyder solen om sommeren. Tænk i stedet på den som en forlængelse af jeres køkken, og øget mulighed for at tilsætte nye smage og teksturer til din mad. Hos Cook&Talk – Madværkstedet elsker vi grillen. Den er fremme hele året, og bliver brugt både i gas- og kulversion på vores åbne terrasse.

Kun kokkens fantasi sætter grænser for hvad der ender på vores grill. Vi er certificeret Weber Grill Academy, som et ud af bare 4 steder i hele Danmark. 

Cook&Talk giver plads til mange kokke om oplevelsen, også ved vores grillaftener. Vores events er altid under Cook&Talk konceptet, hvor vi prioriterer samværet og hyggen blandt jer, lige så højt som de gode, lækre retter.

MIDDELHAVSMAD

Middelhavsmad er gode ingredienser og sunde, farverige retter. Dyk ned i den solfyldte smag, som det sydlandske køkken kan tilbyde og oplev hvordan det sammensat med lækre krydderier i små smagseksplosioner, bringer jer mentalt ned til de blå have, smukke kyster og rustikke køkkener. Krydderier, fisk og skaldyr, olier, masser af grønt, citroner, fuldkorn – vi skal ud i alle nuancerne, når vi laver retter som f.eks.: grillede kammuslinger, den klassiske oliventapanade med flutes og græske salater. I får en god gennemgang af den sunde olivenolie, som ikke bare er af fantastisk kvalitet, men også stor variation i smag, alt efter hvilken hjemegn den er fra.  Olien skaber ikke bare smagene, men bringer også gode antioxidanter til kroppen. Få udfordret alle jeres sanser med oplevelsen og kom hjem med lækre opskrifter og en mæt mave efter en god aften med fængende samtaler. Det er Cook & Talk på middelhavsmaner.

BØFFEN & BEARNAISEN

En god bearnaise er en af livets store glæder. Derfor skal I da lære at lave en lækker luftig og smagfuld bearnaise akkompagneret af en velstegt bøf!

I bliver introduceret til selve fundamentet i den gode bearnaise, heeelt nede fra bunden. Vi sætter i gang med den lækre, hjemmelade bearnaiseessens, rå æggeblommer og smør, og for at få den perfekt, så er det god, gammeldags håndledspisking til at sørge for den får den mængde kærlighed den skal have. For uden det gode håndelag, så er der ingen delikat luftighed i vores lækre sauce.

Bøffen skal passe til, så den laver vi af fuldfed oksefars fra danske jerseykvæg, som er opdrættet og slagtet her i det midtjyske. I skal røre fars, smage til og banke den, så den kan steges som en rigtig steak, der er saftig og rød i midten – og selvfølgelig FULD af smag og kraft.  Dertil laver I garniture til med f.eks pomfritter, årstidens grønt og salat.

BITE SIZE

Bite size, tapas, mezé, antipasti, canapeer, hors d’oeuvre, starters, snack eller bare forretter. Uanset navn er små retter er populære. Små retter kan nydes over lang tid, uden at man som vært skal stå i køkkenet og svede over næste ret, imens gæsterne hygger sig i stuen.

Til tider kan det dog alligevel virke uoverskueligt at gå i gang med at sammensætte en masse små retter. Det gør vi noget ved. På Cook&Talks kursus ”Bite size – små mundrette bidder med stor smag” får du inspiration og overblik og lærer at lave en lang række små retter fra bunden uden at miste overblikket.

LESS MEAT – MEATLESS

Mere grønt – mindre kød!

Er I klar på udfordringen med at skære op for grøntsagerne, og lidt ned for kødet i køkkenet?

Så tilbyder Cook&Talk – Madværkstedet nu ”Less Meat – Meatless” – et kursus med hovedfokus på det plantebaserede, og inspirationen til at skære ned for  kødforbrug.

Flexitar muligheden bliver oftere og oftere nævnt i flæng med mulighederne som vegetar og veganer, og dækker som regel over at man vejer den plantebaserede del af kosten tungere, end køddelen. En ting der ikke bare er en fordel for naturen og pengepungen, men som også har adskillige fordele sundhedsmæssigt og som giver nye smagsoplevelser i køkkenet.

Cook&Talk kommer med input, opskrifter og inspiration til hvordan I skærer ned for kødforbruget derhjemme, I får fifs og tricks til at åbne op for mulighederne i bl.a. bønner og linser og hvordan I sætter grønt, krydderier, og kvalitetsolier op mod hinanden så I oplever den FULDE smagsoplevelse. I kommer hjem med gode opskrifter I kan arbejde videre med derhjemme og får nyttig viden om vegetabilske proteiner og sunde olier.

Vi laver en smuk, lækker og farvestrålende buffet, baseret på overvejende økologiske råvarer, og med et minimum af mælkeprodukter og gluten.

Til sidst nyder vi middagen sammen i godt selskab, under vores hyggelige Cook&Talk-koncept.

DET GRØNNE KØKKEN

“Det grønne køkken” er en af Cook&Talk klassiker, som altid er et stort hit ved vores deltagere. Det er et kursus til jer, der vil have inspiration til frokostsalater eller det grønne snit til aftensmaden. Eller hvis I mangler input til hvordan jeres hverdag ikke bare bliver grønnere, men mere farverig over hele paletten!

Vi snitter, smager og afprøver grønne genialiteter, som både mætter, frister og giver energi til hele familien.

I bliver klogere på smagskompasset,  det magiske mandolinjern, vegetabilske proteiner, unikke sammensætninger af grønt, groft og meget mere. Vi slutter aftenen med et stort, fælles tag-selv-bord, hvor vi går om bord i de mange retter.

Det grønne køkken er jeres mulighed for sjove timer sammen med kollegaerne, vennerne, kærester, mænd og børn!  Jo flere folk, jo mere hygge.

LETTE SOMMERSALATER

Mexicansk mangosalsa, kartoffelsalat med estragon, råmarinerede svampe og retrokål med mormordressing. Bare for at nævne et par stykker.

Hos Cook&Talk elsker vi foråret og sommeren, som byder på et hav af valgmuligheder indenfor frugt og grøntsager. Råvarerne på denne tid af året er friske og sprængfulde af smag.

På kurset ”Lette sommersalater” sammensætter vi et bredt udsnit af årstidens danske og økologiske råvarer til sprøde salater, der kan spises som de er eller bruges som tilbehør til kød fra grillen.

I lærer at sammensætte de forskellige smage, der giver det gode modspil, bliver måske overrasket over hvad I kan slippe afsted med i  en salat der overrasker og kommer selvfølgelig hjem med tilfredse smagløg.

SMAG PÅ DET

Hos Cook&Talk arrangerer vi smagninger i mange afskygninger. Uanset om det handler om cocktails, kaffe, øl eller vin arrangerer vi smagninger med de mest kompetente folk på det enkelte område.

Vi tilbyder jer enten en smagning i forbindelse med et af vores hyggelige Cook&Talk arrangementer, eller at I kan leje vores lokaler og vi sætter jer op til en aften med en erfaren og passioneret vært, der introducerer jer til alle nuancer.

Der er hos Cook&Talk mulighed for at få serveret en lækker tapasanretning til jeres smagning. I er garanteret en hyggelig aften med ny viden, øjenåbnere og udfordrede smagsløg. Vi er altid lydhør overfor jeres ideer til den næste smagning.

 

Fristet? Kontakt os nu.

Om I kommer som kollegaer, venner eller holdkammerater, så lægger så planlægger vi alle vores kurser så de er tilpasset jer. Uanset om I ønsker et af de allerede planlagte formater eller I selv har ideer til jeres kursus, så er vi klar til at tage imod jer. 

5 + 9 =

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.