COOK & TALK

 

Firmaevents med god smag – nøjagtigt som du vil have det

Hos Madværkstedet skræddersyr vi madkurser, teambuilding, smagsoplevelser og kokkeskoler til virksomheder og større grupper. Uanset om det er medarbejderne, kunder eller venner, der skal kræses for, så kræser vi for jer hele aftenen.

Konceptet kalder vi COOK & TALK

Og det er et velsmagende alternativ til den gængse teambuildingoplevelse og hyggeaften med medarbejder, kunder og samarbejdspartner.

Vi ryster jer sammen som gruppe over dampende gryder, madeksperimenter, og samarbejde. Før I ser jer om, sætter vi os til bords og nyder et lækkert måltid af ordentligt råvarer, som primært er lokale og økologiske.

I kan lade Madværkstedet strikke en hyggelig aften sammen, eller selv være med til at udvikle et unikt COOK & TALK arrangement – nøjagtigt som I ønsker det.

Uanset tema er I garanteret en charmerende oplevelse, hvor ALLE kan deltage, lige meget hvilke kulinariske evner I besidder. COOK & TALK har netop hyggen og samværet i højsædet, så vi arrangerer en dag eller aften med kulinariske godbidder og herligt selskab i indbydende omgivelser.

 

 

Book jeres kursus nu

Har I allerede faste ideer om temaet til jeres COOK & TALK, eller vil I sparre med os, så ring til os nu på 30 53 35 48 eller send os en mail for at booke jeres aften ved os allerede i dag.

cook-and-talk-badge

En aften med Cook&Talk

Har I endnu ikke deltaget til et af vores hyggelige Cook&Talk arrangementer, og er du nysgerrig på hvordan det foregår, så læs med her.

Cook&Talk er ren hygge, god mad og samvær under afslappede forhold i hjemlige omgivelser, uden noget stress og jag.

Der bliver lavet mad, snakket, givet anledning til at lære mere om dine kunder, kollegaer eller venner ved at I får plads til at være sammen med hinanden i helt nye rammer. Og så skal man selvfølgelig heller ikke kimse ad muligheden for at tage håneretten i, hvem der lavede den bedste risotto på grillen.

Ofte åbner vi aftenen med en frisk velkomstdrink og en snack inden vi går i gang med at præsentere aftenens program og menu. Herefter bliver ansvaret for at lave dagens retter lagt i jeres hænder, under ordnede forhold og kyndig vejledning.

Menuen varierer  fra Cook&Talk til Cook&Talk, netop fordi vi tilrettelægger aftenen efter jeres behov og ønsker, foruden at tage højde for årstidens råvarer, temaer, budgetter og tid.

Det ligger i Madværkstedet DNA, at alle vores råvarer primært er økologiske, danske og lokale for så vidt muligt. Og der tænkes over dyrevelfærd, madspild og kvalitet. Ud over det, er det en kerneværdi at vi laver maden fra bunden.

Alt efter hvor mange I kommer, så bliver I delt ind i hold. Madværkstedets køkken og grillterrasse giver os mulighed for at være op til 30 gæster. Tidsmæssigt bruger vi et par timer på at laver mad, hvor snakken går frit, der er plads til store armbevægelser og et par hyggelige løgnehistorier blandt venner, måske med lidt godt i glasset, hvis lysten er til det.

Maden tilberedes både i køkkenet og på vores overdækkede terrasse, hvor vi kan byde an med gas-, kul- og el-grill. Nogle af retterne laves til at gå og snacke af i løbet af aftenen, mens andre er til bordservering til slut.  Inden I får set jer om sætter I jer til et veldækket bord, maden er lækkert anrettet, og I præsenterer  maden, I har lavet, for hinanden.

Til bords følger vi den gode stemning I har fået opbygget, og nyder maden sammen i hyggeligt selskab.

cook-and-talk-badge

Dit event kunne f.eks. være:

Vi kan være op til 30 personer i Madværkstedets køkken og 40-50 personer i selve lokalet, som tit er vært for ting som foredrag, spisning, undervisning, møde og lignende aktiviteter. Vores faciliteter dækker bl.a. følgende events:

  • MADKURSUS
  • KOKKESKOLE
  • TEAMBUILDING
  • KUNDEPLEJE
  • MØDEAKTIVITETER
  • SMAGNINGER AF F.EKS. WHISKEY, ØL OG KAFFE
  • POLTERABEND
  • WORKSHOP og UNDERVISNING

Ring på 30 53 35 48 og fortæl os lidt om jer selv, samt hvilke ønsker og tanker I har, så vil vi hjælpe jer med at stykke det perfekte arrangement til jeres gruppe sammen.

Det siger vores gæster…

“I forbindelse med Danfoss Redan A/S teambuilding dag, valgte vi MAD som det bærende element. I den forbindelse valgte vi ”Madværkstedet” da omgivelserne og den imødekommenhed Jytte udviste for vores ønske om ”kundetilpasning” af arrangementet, hurtigt overbevist os om, at det var det rette sted for en vellykket dag.

Madlavning er udfordrende for både øvede og begyndere, hvilket også hurtigt viste sig, da Jytte gennemgik ”dagens udfordring” som var 3 ambitiøse retter fordelt på 15 deltagere. Der blev hurtigt fordelt opgaver, fundet redskaber og forberedt råvarer, som nøje var udvalgt hos de nærliggende økologiske leverandører. Jytte går ikke på kompromis med råvarer og sammensætter en sund og varieret menu, hvilket gør oplevelsen hel.

Det viste sig hurtigt, at det for nogen var udfordrende og dermed skabte det automatisk behovet for samarbejde. Jyttes navn blev ofte nævnt og hun kom hurtigt til undsætning, når det ”brændte på”.  Det hele endte med en velanrettet og velsmagende menu, stolte kursister og for projektet en succes, da alle arbejdede sammen på tværs og dialogen flød med nye og etablerede kollegaer – noget man ofte ikke når i hverdagen hvor opgaverne står i kø. Maden og atmosfæren skaber naturligt et afslappet miljø, som alle føler sig trygge og tilpas i.

Jeg kan varmt anbefale Jytte og ”Madværkstedet” som den rette samarbejdspartner til alle der går med tanken om at afprøve dette.

Maden og atmosfæren skaber naturligt et afslappet miljø, som alle føler sig trygge og tilpas i.

Tak for et super godt og veltilberedt arrangement.”

Med venlig hilsen
Allan Nielsen, Salgsdirektør

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.