Firmaevents og arrangementer

 

Det siger vores gæster…

“I forbindelse med Danfoss Redan A/S teambuilding dag, valgte vi MAD som det bærende element. I den forbindelse valgte vi ”Madværkstedet” da omgivelserne og den imødekommenhed Jytte udviste for vores ønske om ”kundetilpasning” af arrangementet, hurtigt overbevist os om, at det var det rette sted for en vellykket dag. Madlavning er udfordrende for både øvede og begyndere, hvilket også hurtigt viste sig, da Jytte gennemgik ”dagens udfordring” som var 3 ambitiøse retter fordelt på 15 deltagere. Der blev hurtigt fordelt opgaver, fundet redskaber og forberedt råvarer, som nøje var udvalgt hos de nærliggende økologiske leverandører. Jytte går ikke på kompromis med råvarer og sammensætter en sund og varieret menu, hvilket gør oplevelsen hel. Det viste sig hurtigt, at det for nogen var udfordrende og dermed skabte det automatisk behovet for samarbejde. Jyttes navn blev ofte nævnt og hun kom hurtigt til undsætning, når det ”brændte på”.  Det hele endte med en velanrettet og velsmagende menu, stolte kursister og for projektet en succes, da alle arbejdede sammen på tværs og dialogen flød med nye og etablerede kollegaer – noget man ofte ikke når i hverdagen hvor opgaverne står i kø. Maden og atmosfæren skaber naturligt et afslappet miljø, som alle føler sig trygge og tilpas i. Jeg kan varmt anbefale Jytte og ”Madværkstedet” som den rette samarbejdspartner til alle der går med tanken om at afprøve dette.

Danfoss Redan afholder deres teambuilding aften som et event tilrettelagt af Madværkstedet

Maden og atmosfæren skaber naturligt et afslappet miljø, som alle føler sig trygge og tilpas i.

Tak for et super godt og veltilberedt arrangement.”

Med venlig hilsen
Allan Nielsen, Salgsdirektør

Danfoss Redan afholder deres teambuilding aften som et event tilrettelagt af Madværkstedet

Alt i alt en fantastisk dag og jeg trillede hjem med en rigtig god, lærerig og sjov oplevelse, nye mennesker i mit netværk og med smagen af lækkert tilberedt grillmad helt fremme på tungen.

JEG KAN SGU’ DA GODT FINDE UD AF AT GRILLE EN BØF OG ET PAR PØLSER.

Sådan var min holdning lidt – i hvert fald den officielle, men inderst inde, var jeg nok lidt misundelig på dem i omgangskredsen, som bare kan det der med at grille…ja, at lave alt muligt på grillen, året rundt.

Jeg fik muligheden for at deltage på Madværkstedets Grill Academy-kursus, ”Kunsten at grille på kul featuring weber summit charcoal grill” – ja, det hedder kurset faktisk – hvor vi blev indført i tekniske grillfærdigheder og tilberedningsmetoder.

Kurset var mere nogle smadderhyggelige, og også sjove timer, sammen med en meget forskellig flok mennesker, hvoraf flere var på mit (lave) grillviden-niveau. Det som måske allermest overraskede mig, var at man kunne lave risotto på grill, men ellers var der mange små tips og idéer, som var lige til at tage med hjem.

Alt i alt en fantastisk dag og jeg trillede hjem med en rigtig god, lærerig og sjov oplevelse, nye mennesker i mit netværk og med smagen af lækkert tilberedt grillmad helt fremme på tungen.

Jeg har efterfølgende fundet ud af at Madværkstedet laver masser af events, teambuilding, madkurser, kokkeskole og vennehygge-arrangementer – alt sammen med maden og tilberedningen som omdrejningspunkt og det virker! – har selv prøvet det.

Tak for en supergod oplevelse.”

Med venlig hilsen
Torben Allan Mikkelsen
– lidt bedre til grill end før og en oplevelse rigere.

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.