Denne tomatchutney er fantastisk at have stående i køleskabet lige til at komme oven på et stykke kød, mexicanske pandekager, et knækbrød eller dyppe grøntsagerne i. Jo længere du simrer på chutneyen, jo kraftigere og smagsfuld bliver den.

  • 3-4 røde chili
  • 1 løg
  • 2-5 fed hvidløg
  • 250 g tomater eller 1 ds. tomater
  • 2-3 spsk. lys eddike
  • 1-2 spsk. sukker
  • Lidt olivenolie

Rens chilien for kerner med mindre du gerne vil have chutneyen stærk. Skær den i fine tern. Hak hvidløget fint og hak løget groft. Sauter det hele i ca. 10 min. i lidt olivenolie.

Hak tomaterne i tern og kom dem i gryden og vend rundt. Alternativ kan du tilsætte en dåse flåede tomater i tern i stedet.
Tilsæt eddike og lad det hele simre, så længe du har tid, dog min. 20 min.

Smag chutneyen til med sukker, salt, peber og evt. dine egne personlige krydderier.

Kom det på helt rene syltetøjsglas. Denne her lækre chutney, kan holde sig i en måned i køleskabet, og efter åbning 1 uge.

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.