Denne simreret er perfekt til at få varmen igen, nu når vi er inde i den kolde tid. Og den kan uden problemer bruges til folk med mælke- og glutenintolerance.

750 g kalvekød, oksekød eller lammekød i tern
1-2 spsk. olivenolie
1-2 spsk. smør
Salt og peber
1½ l æblemost
2 kviste frisk eller tørret timian
5 gulerødder i skiver
1 knoldselleri i tern af ca. 1 x 1 cm
250 g perleløg eller alm. løg i både eller porre i skiver
250 g champignon i kvarte
100 g øko. bacon eller kalkunbacon i tern

Brun kødet i halv olie og smør til det lige tager farve. Krydr med salt og peber. Tilsæt æblemost og blade af timian. Lad kødet småkoge til det er mørt under låg i ca. 1 time.
Imens gøres grøntsagerne i stand og skæres i passende stykker. I en anden gryde brunes bacon af. Bacon tages op, og alle grøntsagerne brunes herefter. ½ time før kødet er færdigt tilsættes grøntsagerne og koger med.

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.