Lækker tapas snack med nordisk inspiration


Ørredtartar er nok ikke det første folk tænker på når vi snakker tapas.  De bliver jo som oftest tænkt på som små, spansk appetitvækkere, men det behøver vi slet ikke begrænse os til. Hvad enten vi kalder dem appetizers, bite size, tapas eller snacks, så er de perfekte til sammenkomster, og bliver også kun mere interessante når vi sætter dem sammen med det nordiske køkken.

Opskrift

 

Ørredtartar på artiskokblade
Ingredienser
  • 50 g. rå ørred
  • 1 stk. artiskok - et blad pr. mand
  • 1 lille rødløg - skåret i meget fine tern
  • 1 spsk. kapers - hakket fint
  • 1/2 dl. frisk basilikum
  • 1/2 stk. lime - både saft og skal
  • 1/4 stk. citron
  • salt og friskkværnet peber efter lyst
Sådan gør du
  1. Sæt en gryde vand til at koge. Når det koger, så bræk stokken af artiskokken, og put den i vandet. Tilsæt den kvarte citron, og salt efter behov. 

  2. Kog artiskokken i 20-30 min, eller indtil du let kan trække et blad af den. 

    (Hvis du koger artiskokken kraftigt, så undgår du mørkning!)

  3. Imens skærer du fisken i tynde skiver, og hakker den fint. Pres limen, og dryp saften over fisken. 

    (Når du skal spise fisk rå, så køb ALTID ved fiskemanden, og nævn den skal bruges rå, for at få den rette vejledning og tilskæring). 

  4. Skær rødløget i fine tern og hak kapersene groft, hvorefter det hele vendes med fisken. Basilikum hakkes og blandes med tataren. Smag til.

  5. Tag artiskokken op, og kom den i koldt vand i 5 min. til afkøling. Fjern den fra det kolde vand og træk ensartede blade af artiskokken. Gem artiskokhjertet til anden brug.

  6. Kom en skefuld ørredtatar i artiskokbladet, anret på et fad, hvor du kan pynte dem, og server så til de lækkersultne gæster!

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.