Lækker chokoladecreme til desserten

Hvem er ikke til falds for en lækker, fyldig chokoladecreme? Jeg ved jeg er. Jeg foretrækker dog min uden mælkeprodukter, og den friske smag af appelsinen sammen med chokoladen er altid en klassisk sammensætning, man aldrig går af vejen med.

Her har jeg serveret chokoladecremen til en lækker frugtblanding, sammen med en lille godte af en chokoladecupcake fra vores grill.

Opskrift

 

Lækker frisk chokoladecreme m. appelsin og avocado
Ingredienser
  • 2 stk. avocado
  • 1 dl. appelsinsaft eller -juice
  • skræl af en økologisk appelsin
  • 80 g. dadler
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 0,5-1 dl. rå kakao efter smag
Sådan gør du
  1. Sæt dadlerne i blød i appelsinsaften i et godt stykke tid, så er de nemmere at blende. Put dem i en fooodprocessor når dår de er bløde, og blend dem godt. 

  2. Tilsæt avocado og kakao, og blend godt. Kom resten af ingredienserne i til det bliver til en fin creme.

  3. Smag til og juster konsistensen med appelsinjuice. Man kan evt. komme lidt agavesirup eller akaciehonning i, hvis den ikke er sød nok til det du vil servere.

  4. Anret cremen sammen med resten af din dessert. 

Tips til at undgå madspild: Inden du smider avocadoen i skraldespanden 
Hvis du kan se, at du ikke kan nå at få spist dine avocadoer, inden de bliver brune, så kan du sagtens fryse dem ned i en bøtte og anvende dem ved en given lejlighed. De kan fryses både hele og blendene

Tag avocadokødet ud af skrællen, og kom det i en bøtte sammen med stenen og frys det ned. Du kan også vælge at mose avocadokødet sammen med lidt citronsaft og herefter fryse det ned. Så er det lige til at tage ud fra fryseren og tø op når du skal bruge det næste gang og lave det til guacamole, bruge det til spread i sandwich, til en dejlig chokoladecreme til dessert m.m.

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.