Al Italia

 

Pizze e Birra

En ægte italiensk pizza med sin tynde, sprøde bund og enkle fyld er og bliver en liga for sig, især når vi kigger på italiensk madlavning. På Madværkstedets kursus ”Pizze e Birra” har vi fundet inspiration i den originale napolitanske opskrift på pizza, som er kendetegnet ved brug af en særlig meltype og ikke mindst en bestemt type tomater.

Det kan lyde nørdet med nyt mel og andre tomater. Det er det ikke. Vi gør det legende let for dig at lære at lave en ægte, sprød og velsmagende pizza al Italia. Når vi efter endt arbejde hiver mesterværkerne ud af ovnen, skal de selvfølgelig nydes i selskab med en kold, italiensk øl. Salud!

Italiensk madlavning kan næsten ikke næsten uden pizza. Pizze e Bierra er velsmagende pizza og gode øl
Italiensk madlavning er fuld af smag, farver og udfordringer. Få planlagt jeres italienske gastonomi event med Madværkstedet nu.

Italiensk gastronomi

Tag med en tur i det italienske køkken, hvor Madværkstedet viser jer hemmeligheden bag pasta al dente, den smagfulde italienske sauce og desserten, der sender tankerne til en forårsdag under varme himmelstrøg med ternede duge og fortættet stemning.

Efter en grundig introduktion slippes I løs i køkkenet – med vejledning på sidelinjen. Aftenens tryllerier nydes i fælleskab med et godt glas vin og udveksling af erfaringer.

En aften med italiensk madlavning i Madværkstedet kan f.eks. byde på

FORRET: BRUSCHETTE MISTE

– bruschette med oliven-, tomat-, artiskok- og svampetapenade

MELLEMRET: PAPPARDELLE AGLI SCAMPI

– hjemmelavet pasta m. jomfruhummer i tomatsauce

HOVEDRET: CONTROFILETTO DI VITELLO AL PEPE VERDE

– kalvefilet med madagaskarpebersauce og svampe

DESSERT: TORTINO AL CIOCCOLATO

– Chokoladekage med vaniljeis

Tilmeld dig vores køkkenskriverier

Få lækre opskrifter og gode tips til køkkentjanserne i din indbakke.

Tak. Så er du næsten klar. Tjek din email og bekræft din tilmelding.